Mange har allerede booket rejsen. Og hvad enten den går til de franske, schweiziske, italienske eller østrigske alper, til Norge eller Sveriges fjelde – eller en endnu mere eksotisk og velegnet skidestination, så er det NU, du skal have styr på udstyret.
Det kræver nemlig en del materiel, inden du kan suse ned ad bjergsiden. Og det er faktisk underordnede om turens varighed er to, fire, syv eller 10 dage. På ski kan du ikke springe over, hvor gærdet er lavest.
Hvad skal du have styr på
Ski, støvler, bindinger, hjelm, stave, hue, handsker, overtøj, skistrømper og lange underbukser skal i hus – enten permanent, på låne- eller lejebasis, uafhængig af turens længde.
Det er mange danskere allerede meget bevidste om. Over en halv million drager nemlig hver vinter på eventyr i sneen. Men selv en garvet skientusiast kan få brug for suppleringer til skiparken eller en slidt og gennemtestet garderobe.
Heldigvis så er sportsbutikkerne indrettet og indstillet på at afhjælpe dén udfordring. Derfor finder du lige nu, både i de fysiske butikker – og på nettet, et mylder af tilbud på det mest nødvendige skiudstyr. Det gør ikke skiene dårligere, jakken mindre velegnet eller handskerne mindre, at de er købt på udsalg. Tvært i mod har du vundet en besparelse, som du passende kan proppe tilbage i lommen . en skiferie er ikke en hel gratis fornøjelse, så besparelsen kan måske komme dig til gode i en pause på pisten i stedet.
Når du har fået investeret og indhentet det rette udstyr, så skal du lige huske en anden vigtig detalje. Det er ikke kun udstyret, men også kroppen, der bliver testet på en skiferie. Derfor skal du gerne være i form, inden afrejse, så sparer du minimum dig selv for ødelagte skidage på grund af ømme muskler – faktisk kan en god grundform også forhindre mange af de uheld og ulykke, der resulterer i en hjemrejse med knokle ekspressen.
Det er aldrig for sent at gå i gang. Så selv om skiferien kun er uger væk, så kan du nå at forbedre formen en smule. Et godt råd er selvfølgelig at snøre løbeskoene. Motionsformen kan dyrkes af alle – og på netop det tidspunkt, det passer dig. Og når du løber, så er hele kroppen i gang, da du bærer din vægt under udfoldelsen. Mindre kan også gøre det. For eksempel kan du gå ned i benene, hver gang du vaske hænder eller børster tænder. Det styrker hurtigt din lårmuskler – og dem får du brug for, når du skal svinge dig rundt på pisten dagen lang på ferien.








